Det store træ med hullet var grunden til, at jeg udså netop dét område som min biotop – udformningen af træet med dets hul minder mig om et træ, jeg har set i en tegnefilm sammen med ungerne engang – jeg kan ikke huske navnet på filmen, men jeg kan huske, at hullet i det pågældende træ kunne forvandle sig til et ansigt og træet fik dermed også liv og tale.
Træet som sådan er intet specielt – men markeringerne i barken og dets hul eller øje, gør det specielt, synes jeg - markeringerne minder om ældre menneskers hud som bærer præg af at have ”stået imod” mangt og meget gennem et langt liv.
Det er derfor dét træ og dets markeringer jeg har forsøgt mig med på zinkpladerne.
Træet som sådan er intet specielt – men markeringerne i barken og dets hul eller øje, gør det specielt, synes jeg - markeringerne minder om ældre menneskers hud som bærer præg af at have ”stået imod” mangt og meget gennem et langt liv.
Det er derfor dét træ og dets markeringer jeg har forsøgt mig med på zinkpladerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar